Nedlagt landbrug beliggende ca. 6 km sydvest for Ølgod med tilkørsel fra offentlig vej. Transportmuligheder lige ved døren, da bussen har stoppested ved ejendommen. Jorden ligger ved bygningerne og åbner mulighed for hestehold. Ejedommen er pænt moderniseret.
Grundareal udgør 9.000 m² , hvoraf ca. 6.000 m² er agerjord. Resten udgør bygningsparcel, have m.v.
Stuehus – bygning nr. 1: I henhold til BBR 167 m² og opført i 1900 med om- og tilbygning i 1988, heraf udestue 18 m². Vandskuret mur med tag af eternit. Plasttermovinduer overalt, bortset fra stue og gang, hvor der er trætermovinduer. Ydervægge er isoleret med gipsplader. Ny el overalt. Udestue er opført i trækonstruktion med plasttag og termovinduer bortset fra 2 små vinduer.
Stuehuset indeholder entre med klinkegulv, badeværelse med faste skabe, bruseniche, vandskuret mur, klinkegulv med varme, køkken/alrum med trægulv i "klinkelook" og udgang til overdækket terrasse, soveværelse med faste skabe, værelse/kontor med faste skabe, værelse, stue med laminatgulv, baggang med installation for vaskemaskine og tørretumbler, rum med oliefyr og olietank samt grovkøkken.
I ejendommen er registreret følgende hårde hvidevarer: komfur mrk. Gorenje, emhætte mrk. Cylinda, køleskab mrk. Frigor, opvaskemaskine mrk. AEG.
Ejendommen opvarmes med oliefyr. 1200 liter overfladetank, der skal udskiftes.
Stald/lade – bygning nr. 2 og 3: I henhold til BBR 80 m² og 150 m² og opført i 1937 af røde sten med eternittag fra 2007. Den oprindelige stald er på 150 m², mens laden er på 80 m² og indrettet med værksted i enden samt port i siden.
Garage – bygning nr. 4: I henhold til BBR 40 m² og opført i 1937 af røde sten med nyt eternittag. Foldeport med automatisk åbning.
Der tages forbehold for tredjemandsrettigheder samt de hårde hvidevarers tilstedeværelse efter auktionen samt at disse fungerer.
Ejendommen er omfattet af spildevandsplan 2010-2015 om forbedret spildevandsrensning. Ejendommen vil få påbud om ændring af afløbsforholdene.
Beskrivelsen sker på baggrund af BBR-udskriften samt besigtigelse.
Det præciseres, at ovennævnte oplysninger delvist er baseret på udskrift af BBR-registeret, hvorfor der således ikke kan indestås for oplysningernes rigtighed. Registrering af BBR skal beskrive de faktiske forhold. Udskriften er således ikke bevis for, at gældende love og bestemmelser er overholdt.