FAQ (Ofte stillede spørgsmål)

FAQ'en (Engelsk: Frequently Asked Questions) indeholder spørgsmål, som BoligMap.dk's brugere ofte stiller, samt svar på disse spørgsmål.
Har du spørgsmål, som du ikke har fået besvaret, når du har læst denne FAQ, kan du benytte hjælpe-funktionen (Hjælp) eller sende en e-mail til vores support-afdeling (support)
.


Søg bolig

Er BoligMap.dk gratis at benytte til at søge bolig?
Ja. Som udgangspunkt er de fleste services gratis at benytte for boligsøgende på selve BoligMap.dk. Skulle en service koste noget, vil du blive gjort tydeligt opmærksom på det. Det der kan koste noget er, hvis du ønsker at købe en service, som udbydes af en af serviceleverandørerne (f.eks. en ejendomsmægler).


Er der nogen let måde at forstørre kortet (zoome ind) på, når man søger?
Ja. Man peger med musens pointer, det sted på kortet, som man ønsker at forstørre eller formindske, og drejer musens scrollhjul/rullehjul frem (forstør) eller tilbage (formindsk). Man kan også dobbelt-klikke et sted på kortet, som man ønsker at forstørre.


Services

Hvad koster det at oprette sig som serviceleverandør?
Selve oprettelsen som serviceleverandør koster ikke noget. Du kan derfor risikofrit oprette dig og udbyde dine services på BoligMap.dk. Du kan derefter frit vælge, for hver af dine services/produkter, om du ønsker en aftale, hvor du betaler for henvendelser (klikpris) og/eller kun pr. reelt salg/ordre.


Hvordan får jeg betaling for mine services?
Har du oprettet services, hvor du betaler for henvendelser (klikpris), har BoligMap.dk ikke noget at gøre med dine betalinger. Dem håndterer du selv som normalt. Til gengæld kan BoligMap.dk tilbyde at administrere betalinger, som omhandler standardprodukter. Disse vil blive afregnet efter nærmere skriftlig aftale med BoligMap.dk efter en dialog om dine ønsker.


Sælg bolig

Er det gratis at sælge sin bolig på BoligMap.dk?
Ja. Det er gratis at oprette en boligannonce på BoligMap.dk. Herudover har du også mulighed for gratis at benytte servicen PlusBolig, som fremhæver din bolig. Services, der ikke direkte leveres af BoligMap koster dog noget, da de leveres af eksterne serviceleverandører (som f.eks. ejendomsmæglere eller flyttefirmaer).


Kan man selv oprette en boligannonce?
Ja. Først skal du oprette dig som bruger på BoligMap.dk. Når du er oprettet som bruger, kan du selv oprette annoncen og lægge indhold på (f.eks. tekst og billeder). Dette gøres på siden: Sælg bolig


Kan man få hjælp til at oprette sin boligannonce?
Ja. Som udgangspunkt er det en god idé at læse denne FAQ, hjælpe-siden (Hjælp) og vejledninger til at sælge bolig på BoligMap.dk. Har du derudover brug for hjælp, kan du skrive en e-mail til vores support-afdeling (support@boligmap.dk).


Generelt

Hvad kan man gøre, hvis man ikke kan logge på?
Uanset hvorfor du ikke kan logge på BoligMap.dk (hvis du f.eks. har glemt dine adgangsoplysninger), kan du altid få tilsendt dine adgangsoplysninger igen. Det eneste du skal gøre er at gå ind på siden "Log på" (øverst på BoligMap.dk) og klikke på "glemt din adgangskode?". Herefter føres du hen til en ny side, hvor du skal indtaste den e-mail-adresse, som du oprindeligt oprettede dig med. Så sender vi en ny adgangskode til din e-mailadresse.


Kan man få telefonisk hjælp / support?
Nej. I øjeblikket er det desværre ikke muligt at få telefonisk hjælp. Du har derfor i stedet mulighed for at benytte denne FAQ, hjælpe-siden (Hjælp) eller sende en e-mail til vores support-afdeling (support@boligmap.dk). Der kan gå op til 3 arbejdsdage (mandag-fredag) før, du modtager et svar.


Er BoligMap en ejendomsmæglerkæde?
Nej. BoligMap er en Internet-markedsplads og et netværk, som giver boligsælgere, boligsøgende/boligkøbere og serviceleverandører til det danske boligmarked (f.eks. ejendomsmæglere eller flyttefirmaer) mulighed for let at finde og handle med hinanden. BoligMap skaber således kontakten, mens serviceleverandørerne leverer den service eller de produkter, som boligsælgere og boligsøgende/boligkøbere ønsker.