Når man som køber underskriver en aftale om køb af fast ejendom, der skal tjene som bolig, har man en lovbestemt fortrydelsesret, hvorefter man inden 6 hverdage fra den sidste underskrift på aftalen kan meddele, at man har fortrudt underskriften. Køber skal i så fald betale en afgift til sælger på 1 % af købesummen.

Som oftest er en aftale om køb af bolig samtidig betinget af købers advokats godkendelse, og hvis denne meddeler, at aftalen ikke kan godkendes – uanset om det reelt dækker over, at køber har fortrudt aftalen – skal køber ikke betale fortrydelsesafgiften.

Samtidig opleves det ofte, at købers advokat tager forbehold i sin godkendelse, som medfører, at der hengår rum tid, inden det afklares, om aftalen bliver endelig. Dette kan være forbehold om finansieringen, om salg af egen bolig og mange andre forhold.

I denne periode vil man, som sælger, være usikker på sin situation, og som oftest være afskåret fra at gå i gang med at disponere til anden side.

Rent juridisk er en godkendelse med forbehold (»min godkendelse er betinget af«, »jeg for-udsætter« etc.), som udgangspunkt, efter aftaleloven at betragte som en afvisning af den indgåede aftale med tilbud om at indgå en ny aftale, og man har derfor som sælger mulighed for at meddele, at man anser aftalen for bortfaldet og vil sælge til anden side.

Som sælger har man ikke en fortrydelsesret. Man er derimod bundet af aftalen uden at kunne træde tilbage fra denne, hvis man af en eller anden grund har fortrudt underskriften.

Idet en sælger repræsenteres af mægler, fravælger rigtig mange sælgere at lade sig repræsentere af en advokat under handlen, da mægler jo varetager deres rettigheder. Det er selvfølgelig korrekt, at mægler varetager sælgers rettigheder, men en ejendomsmægler har jo typisk også en klar interesse i at få aftalen gennemført, nemlig mæglersalæret, og vil derfor somme tider være tilbøjelig til at acceptere vilkår fra en køber, som dybest set ikke er i sælgers interesse, ligesom mægler vil føle sig sat mellem to stole, da vedkommende aflønnes af sælger, men også ønsker købers interesser fremmet.

Derfor bør man overveje, om man ikke også, som sælger, bør have sin egen advokat.

Udover det anførte kan man ofte, som sælger, have gavn af at være repræsenteret af egen advokat, da man får en gennemgang af det materiale, som mægler (som sælgers repræsentant) har udarbejdet og som man derfor, som sælger, kan være ansvarlig for indholdet af. Hvis der er fejl eller unøjagtigheder i materialet, er det oftest lettere at få disse korrigeret ved godkendelsen end senere i forløbet, hvor en køber vil insistere på, at man har pådraget sig et ansvar, på grund af den manglende eller fejlagtige oplysning.

Ligeledes er det tit tilfældet, at man, som sælger, har glemt oplysninger om selvgjorte in-stallationer osv, som man ligeledes bør oplyse til køber for at undgå et ansvar herfor. Mægler burde naturligvis give de samme oplysninger, men mægler kan nogen gange vige tilbage fra at give de negative oplysninger for ikke at skræmme købere væk.

I den sidste periode under finanskrisen, hvor købere ikke har hængt på træerne, har de fleste sælgere selvfølgelig valgt at bøje nakken og acceptere købers forbehold, men tendenserne på ejendomsmarkedet tyder dog på, at afmatningen er ved at klinge af, og at markedet er på vej i almindelig gænge, hvor der kan være flere reelt interesserede købere til samme ejendom (måske endda til en højere pris).

I denne situation bør man som sælger gøre op med sig selv, om man vil acceptere en købers forbeholdne godkendelse. En reaktion kunne være, at man meddelte køber, at man havde modtaget godkendelsen og forbeholdt sig ret til salg til anden side indtil endelig godkendelse, og hvis man var overbevist om, at forbeholdet alene var spil for galleriet kunne man selvfølgelig meddele, at forbeholdet skulle frafaldes inden en nærmere angivet frist.

Ligeledes vil man, som sælger, jo også have muligheden, på linje med køber, for blot at meddele, at aftalen ikke kan godkendes, hvis der dukkede en ny køber op med et mere attraktivt tilbud inden godkendelsen. Denne mulighed har man ikke uden advokatforbeholdet. Derfor bør man også, som sælger, betinge aftalen af sin advokats godkendelse, og jeg foreslår, at man bruger denne formulering »at nærværende aftale i sin helhed er betinget af sælgers advokats godkendelse«.

Advokat Bjørn Ravn